Svaleruten

Gladsaxe rundt på Cykel
 

1. Buddinge Kirke

Buddinge kirke blev indviet i 1968. Kirken, som har et enkelt, harmonisk og tidløst interiør, er opført i håndstrøgne røde tegl og træ. Læg mærke til stenene - ikke to af dem er ens, og det giver kirken et specielt rustikt præg. Kirken fik i 1972 ”Prisen til Hovedstadens Forskønnelse”. Kirken er i dag en integreret del af Rådhusparken.

2. Rådhusparken

Gladsaxe Rådhuspark er et dejligt grønt område, der omkranser Gladsaxe Rådhus. I parken har hver af Gladsaxe Kommunes venskabsbyer plantet et æbletræ, som er typisk for deres land. Undtagelsesvist har Japan plantet et kirsebærtræ og Grønland har opsat en varde. Parken er udlagt til rekreativt område, hvor borgerne kan sole sig på bænkene eller tage sig et spil petanque. I Rådhusparken er det også muligt, at se skulpturen fra 1956 ”Ung kvinde” af Anker Hoffmann, som er kendt som ”Gladsaxepigen”. Studenterne danser traditionen tro rundt om skulpturen efter translokation. Rådhusparken danner også ramme om den årlige traditionsrige kulturfest - Gladsaxedagen, hvor kommunens foreninger viser et væld af mangfoldige aktiviteter.

3. Gladsaxe Rådhus & Rådhuspladsen

Gladsaxe Rådhus er bygget i 3 etaper. Første etape vinkelret på Søborg Hovedgade blev opført 1935-1937 og 2. etape parallelt med Søborg Hovedgade blev bygget i perioden 1950 - 1953. Begge etaper er tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen. Tredje etape, med den karakteristiske cylindriske byrådssal, stammer fra 1985-86. I den karakterfulde Rådhushal står Robert Jacobsens skulptur, ”Stående Figur”. Rundt om på rådhusets gange ses dele af Robert Jacobsens store samling af afrikanske masker, som kommunen erhvervede i 1969. På Rådhuspladsen ses den sidste skulptur, som kommunen købte af Robert Jacobsen i 1979, nemlig vandkunsten, i folkemunde kaldet ”Cigarklipperen”.

4. Gladsaxe Hovedbibliotek

Gladsaxe fik sit nye hovedbibliotek i 1979. Huset er tegnet af arkitekt Erik Korshagen og er placeret lige ved siden af Gladsaxe Rådhus. Det er en karakteristisk bygning i bybilledet med sine røde mursten og smalle vinduesbånd. Kunstnerne Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen har udsmykket biblioteket. Udenfor kan blandt andet ses gavludsmykning, figurer på taget samt en port ind til bibliotekets hovedindgang. De to broncefigurer på taget er afstøbninger af de to kunstnere. På plænen til højre for biblioteket står en kubistisk skulptur udført af Per Burmand og dens titel er ’Leg i kubus’. Indenfor er søjlerne udsmykket med en lang række naturmaterialer og en stor keramisk hule inviterer til besøg. Udsmykningen henter inspiration fra mange kulturhistoriske perioder og kulturkredse - og de mange forskellige materialer blandes på overraskende vis. I foyéren ved indgangen står en Pjerrot-figur af Gunnar Westman.

5. Telefonfabrikken

I dag er Telefonfabrikken et center for kultur og fritid med plads til undervisning og foredrag, amatørteater, foreningsaktiviteter og medborgerhusaktiviteter. Centret er et samlingssted, hvor der foregår noget hver dag, og hvor der er mulighed for at blive inspireret til at deltage i nye aktiviteter, foredrag m.m. og møde andre mennesker. Aktivcentret er også hjemsted for Gladsaxe Musik- og Billedskole og der er øvelokaler til lokale bands. I 1947 købte telefonfabrikken Hans Nielsens gård i Buddinge og opførte montagehaller på jorden. Gården blev revet ned ved en fejltagelse i 1992 til trods for, at den i 1982 var blevet totalrenoveret og fremstod særdeles flot og vedligeholdt. Aktivcentret husede oprindeligt ”Telefonfabrikken Automatic”. Fabrikken, som var grundlagt i 1892 i København, flyttede til Søborg i 1949. Fabrikken blev kaldt Danmarks bedste arbejdsplads og beskæftigede mere end 1800 personer. Telefonfabrikken lukkede i 1990.

6. Tinghøj Vandreservoir

Tinghøj Højdebeholder er opført af Københavns Vandforsyning i 1934 som et led i at sikre storbyens vandforsyning. Anlægget er siden udbygget, og har en kapacitet svarende til, at det kan dække Københavns vandbehov i et helt til et halvt døgn. Også Gladsaxes vandforbrug strømmer igennem anlægget. Bygningerne i tilknytning til anlægget, blandt andet de karakteristiske ovenlysbygninger på de græsklædte vandbeholdere, er tegnet af arkitekt Ib Lunding. Hele anlægget blev bygningsfredet i 2000, som et af de få bygningsfredede anlæg i kommunen.




 

7. Svømmehal, friluftsbad og skøjtehal

Gladsaxe Friluftsbad blev anlagt i 1958 og i 1977 kom svømmehallen til. På varme sommerdage var friluftsbadet meget populært og skabte ofte lange køer ned ad Vandtårnsvej. I dag er friluftsbadet et mindre legebassin. Svømmehallen er meget brugt af borgerne, og der afholdes ofte mesterskaber. Gladsaxe Skøjtehal blev bygget i 1960 som udendørsanlæg og i 1962 kom der tag på. Hallen er igennem de sidste år blevet renoveret, og bruges både af foreninger såvel som borgerne.

8. Gladsaxe stadion
 

Gladsaxe Idrætspark blev bygget i 1938 og indviet i 1940. Anlægget omfattede fra starten kommunens opvisningsbane, badmintonhal, tennisbaner, restaurant med omklædningslokaler og flere fodboldbaner, alt tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen. Området ved Gladsaxevej er senere udbygget med endnu en badmintonhal og en bowlinghal. Gladsaxe Stadion blev udvidet i 1999 og kan rumme 14.000 tilskuere.



9. Garhøj
 

Garhøj er en rundhøj fra bronzealderen (1700 til 500 f. Kr.) og fungerede i sin tid som et begravelsessted. I forbindelse med udstykning af Grønnemosegårds grund i 1918 blev højen og et areal udenom friholdt. Her blev der indrettet et offentligt anlæg, som fra 1924 blev rammen om Garhøj-fester. I den anledning blev der etableret en ”taler-stol” af sten, som man stadig kan se i dag. Garhøj blev fredet i 1938 som fortidsminde.

10. Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen

Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen er kommunens største park- og naturområde på 53 ha grænsende op til Utterslev Mose. Det blev fredet i 1969. Området fremstår med overdrevslignende græsarealer, enge, moser, krat og lunde. Især Gyngemosen består af varieret natur, hvor det er muligt at se en stor mængde af fugle og padder og flere slags flagermus. I Høje Gladsaxe Park, som er den parkagtige del af området, findes arealer til boldspil, og der er flere steder opsat borde og bænke. På en bakketop i Høje Gladsaxe Park ligger Kratersøen også kaldet Bøgebjerghullet. Søens mærkværdige placering skyldes måske, at der er tale om den sjældne kombination af et dødishul fra sidste istid afsat i en leret bakke, hvor der også er en kilde.

11. Høje Gladsaxe Bebyggelsen

Bebyggelsen med ca. 2.000 boliger er opført 1963 - 1968 og placeret så boligerne i de 5 monumentale højhuse har udsigt over den fredede Høje Gladsaxe Park og Utterslev Mose. Bygherrerne var fem almennyttige boligselskaber. Bebyggelsen er et højdepunkt i den såkaldte modernismes idealer - landskabeligt, byplanmæssigt, arkitektonisk, byggeteknisk og boligmæssigt. Bebyggelsen var med til, at rejse en debat om højhusbebyggelsers egnethed til boligformål. Bebyggelsen gennemgik en omfattende renovering i 1991- 93.

12. Mørkhøjgård

Mørkhøj landsby kan, ligesom de øvrige landsbyer i Gladsaxe Kommune, spores tilbage til middelalderen. Mørkhøj havde ni gårde, hvoraf den mest kendte er Mørkhøjgård, som blev fredet i 1950. Gårdens historie kan føres tilbage til 1180, hvor Valdemar den Store skænkede gården til biskop Absalon i Roskilde. Gården er brændt ned flere gange, hvorfor kun den nuværende hovedbygning er tilbage fra 1836. Mørkhøjgård ejes i dag af Fødevarestyrelsen.

13. TV Byen  

Det 14-etagers store højhus ved Hillerød-motorvejen står som et minde over TV-Byen, der fra 1964–2006/07 husede DR's fjernsynsadministration og - produktion. I slutningen af 1950'erne kunne Radiohuset i Rosenørns Allé ikke længere rumme både radioen og tv-enheden. En helt ny tv-by måtte bygges. Opgaven blev overladt til Radiohusets arkitekt, Vilhelm Lauritzens tegnestue. I 1964 kunne de første tv-afdelinger tage bygningerne i brug. I 1970 blev den høje kontorbygning indviet, og i 1983 flyttede TV-Avisen som den sidste afdeling til ”Gyngemosen”. I 2006 begyndte udflytningen til den nybyggede DR-By i Ørestaden, og bygningerne blev solgt.

</td

14. Mørkhøj

Mørkhøj Landsby lå langt fra alle hovedfærdselsårer, inklusiv Slangerupbanen, da den blev indviet. Det betød, at den blev meget isoleret og stort set var selvforsynende. Den var derfor heller ikke attraktiv for københavnerne, da de begyndte, at flytte ud fra den overbefolkede bykerne. Fra den tid har Mørkhøj været omtalt som den glemte bydel, som først sent fik del i udviklingen. I 30’erne blev området dog udstykket til kolonihavehuse og efterhånden begyndte folk også at bygge helårshuse i området. Overalt i Mørkhøj kan man finde selvbyggerhuse. Alle selvbyggerhusene var pudsede. Årsagen var, at man brugte genbrugsmursten fra nedrevne bygninger i Københavns indre by til at bygge husene i Mørkhøj med. Genbrugssten var billige og ikke eftertragtede, fordi arbejdet med at rense dem, førend de faktisk egnede sig til genbrug, var enormt. Husene var små, uden centralvarme og de fleste uden badeværelser. I dag er langt de fleste blevet moderniseret og udvidet, Beboelseskvarteret udgør i dag cirka halvdelen af Mørkhøj Bys areal. Den anden halvdel udgøres af erhvervskvarter.

15. Kagsåparken & Kagsåen

Kagsåparken er på 11 ha og er et ca. 3 km langt parkbælte på grænsen til Herlev Kommune. I grænsen løber Kagsåen, som har sit udspring i Smørmosen. Den løber sydover og vandet herfra ender i Køge bugt. Åen er delvist rørlagt.

16. Smør- og Fedtmosen

Smør- og Fedtmosen er et naturområde på ca. 70 ha. Allerede i 40’erne blev noget af området fredet, og siden er resten fulgt med. Moseområdet var oprindeligt en sø (Tibberup sø). Under 1. og 2. verdenskrig blev der gravet tørv i mosen, hvilket skabte de mange nuværende søer og vandhuller. I 1960’erne blev der anlagt stisystemer med henblik på rekreativ anvendelse. Området består i dag af et varieret landskab med småbiotoper, mosehuller og krat, overdrev og landbrug. Det skaber levesteder for en rig fuglebestand og et artsrigt smådyrsliv. I sommerperioden går der får og græsser i området. Det er en del af naturplejen og medvirker til at skabe et endnu mere varieret dyre- og planteliv. Der er sat picnic-borde op ved fårefoldene og andre steder i området. I den sydlige del af Smørmosen ligger Kildegården, der ejes af Herlev Kommune. De omkringliggende marker er økologisk drevet, og der går både højlandskvæg, får og geder og græsser omkring gården. I Herlev-delen af mosen finder du en træbank, som er en stor samling af træer og buske. I træbanken findes en bålplads med 2 shelters (læskure), hvor det er muligt at overnatte. De historske billeder er et eksempel på de småhuse som engang lå på de tidligere tørvelodder i Smørmosen.

17. Jernalderbyen

I slutningen af 60’erne blev der i æbleplantagen ved Værebrovej etableret et historisk værksted i samarbejde med Nationalmuseet. Der blev bygget et langhus, et vævehus og en smedje i jernalderudformning. I tilknytning hertil blev der etableret bålsteder, hvor skoleelever kunne komme og lære historien gennem praktisk arbejde, som vedligeholdelse af husene, smedning, madlavning, plantefarvning m.m. Området i Fedtmosen er i dag stadig i brug som historisk værksted, hvor alle kommunens skoleelever har mulighed for at komme og lære om jernaldertiden i Danmark. Området bruges også af omegnens beboere som rekreativt område. Der er etableret et udflugtshus for kommunens børneinstitutioner.

18. Bagsværd Svømmehal

Bagsværd Svømmehal blev taget i brug i 2002. Den markante bygning er tegnet af Nøhr og Sigsgaard Arkitektfirma. Hallen er synlig gennem en stor glasfacade orienteret ud mod et grønt område. Svømmehallen indeholder motionsbassin, baby- og varmtvandsbassin, udspringsbassin og lege- og småbørnsbassin. I 2005 fik Kirsten Christensen til opgave at stå for den indendørs udsmykning svømmehallen. Udsmykningen består af cirkler og firkanter i klare stærke farver, der tilfører svømmehallen liv. Cirklerne, som er skåret ud i glas, er udført af kunstneren Per Hebsgaard.

 

 

 

19. Thorasminde

Thorasminde fik sit navn i 1918, da Carl Fr. Hansen overtog gården. Han opkaldte den efter sin afdøde hustru Thora. Før hed gården Grushøjgård, hvilket skyldes, at der fandt grusgravning sted på jorden. Det gamle bondehus, som oprindelig var stuehus på en af de gamle gårde i Bagsværd, blev købt af Gladsaxe Kommune i 1970 og derefter sat i stand. Thorasminde er i dag Gladsaxe Kommunes udstillingsbygning. Der afholdes årligt 11 udstillinger. I haven foran Thorasminde ses en skulptur af ”Robert Jacobsen”, ”Komposition”.

20. Bagsværd Bymidte

Bagsværd Bymidte er centrum for den nordlige del af kommunen. Udover butikker og spisesteder ligger kommunens biograf, Gladsaxe Bio i området. De to højhuse ved Bagsværd Hovedgade er sammen med Bagsværd Torv og År 2000 pladsen et vartegn for området. På Bagsværd Torv står Robert Jacobsens skulptur Polycrome III.

21. Bagsværd Kirke

Bagsværd Kirke er tegnet af arkitekt Jørn Utzon og den kunstneriske udsmykning er udført af væveren og keramikeren Lin Utzon. Kirken blev indviet i 1976 og er et hovedværk i nyere dansk kirkearkitektur. Indenfor er kirkerummet badet i dagslys og med en fin kombination af bløde former og skarpe kanter. Altervæggen består af et luftigt net af tynde hvide teglfliser. De historiske billeder viser bygningen ved Bagsværd Skole, som blev brugt som menighedshus fra 1906 - 1923. Huset blev ombygget og fungerede som kirke frem til indvielsen af Bagsværd Kirke i 1976. I dag bruges huset af Bagsværd Skole og Gladsaxe Musikskole til musikundervisning.

22. Genforeningsstenen

Genforeningsstenen er et symbol på Nordslevigs genforening med kongeriget Danmark og blev afsløret på Genforeningsdagen den 9. juli 1921. Stenen blev placeret på udsigtshøjen mellem Bagsværd By og Hareskoven. Genforeningsstenen måtte vige pladsen under anden verdenskrig, da planerne for Hareskovmotorvejen og senere Ring 4 tog form. Genforeningsstenen havde så midlertidigt ophold i Aldershvileparken, men kom tilbage til den genetablerede høj på hjørnet af Bagsværd Hovedgade og Ringvej 4 i 1978. Granitstenen er over 2 meter høj og vejer cirka 5 tons. Stenen er tegnet af billedhugger Felix Nylund. På stenen står der: ”I femoghalvtredsindstyvende Aar havde det Danske Folk i Sønderjylland, trods tvang og Fremmedherredømme bevaret det danske sindelag. Ved Folkeafstemningen 10. februar 1920 opnaaede Danskerne i Nordslesvig Flertal og forenedes atter med Danmark. Genforeningsloven underskreves paa Amalienborg Slot Juli 1920.”

23. Akademisk Boldklub (AB)

AB flyttede til Gladsaxe fra København i 1963. På det smukt beliggende område ved Skovbrynet blev der anlagt 8 fodboldbaner. Der blev bygget en sportshal med 3 håndbold-/tennisbaner, restauration, omklædningsrum og mødelokaler. AB Hallen, som har et meget karakteristisk buet tag, stod klar i 1966 og var datidens største anlæg i Nordeuropa.

24. Højgård

Højgård (1770) var en udflyttergård fra Bagsværd By, som i mange år kom til, at fungere som avlsgård til Aldershvile Slot. Højgård var på det tidspunkt kommunens største gård, men i dag er der kun stuehuset og annekset tilbage. Højgård har igennem tiderne haft mange forskellige ejere og i årene 1945-47 var den indrettet som Røde Kors lejr for danske statsborgere, der var flygtet fra Tyskland. Gladsaxe Kommune overtog Højgård i 1963. Ejendommen bruges i dag til kursusvirksomhed og til indkvartering i forbindelse med besøg fra kommunens venskabsbyer. I haven kan man blandt andet se Højgårdssøen, som formentlig opstod efter den sidste istid for ca. 12.000 år siden og en skulptur af kunstneren Flemming Rodian.

align="top"

 


25. Harrehøj, langdysse

Lige ved Skovbrynet Station og skovløberhuset ”Sandskredshus”, ligger Harrehøj, som er en langdysse fra yngre stenalder (3.000 - 1.500 f.kr.). Harrehøj var et begravelsessted og har været en af de største stendysser i Danmark. Dens længde blev imidlertid indskrænket i forbindelse med anlæggelsen af Slangerupbanen (nu Farumbanen). Stendyssen måler i dag 55 meter, er 8 m bred og 2 m. høj. Harrehøj blev fredet som fortidsminde i 1938.

26. Hareskoven og Aldershvile Skov

På Skov og Naturstyrelsens hjemmeside kan du finde inspiration til aktivitet i skoven. Blandt andet findes der en mountainbikerute, stier egnede for handicappede, bålpladser, primitive overnatningspladser m.m.

27. Højnæsbjerg

Umiddelbart vest for Kobberdammene ligger Højnæsbjerg, som om vinteren er et populært kælke- og skisted. I 1910 var Sophus Falck med til at stifte Selskabet til Vinteridrættens fremme. Foreningens formål var, at få københavnerne til, at søge mod Bagsværd frem for ud til Dyrehaven. I 1912 fik foreningen lov at leje Højnæsbjerget af Skovvæsenet, som efterfølgende blev brugt for et stort antal stævner i kælkesport i første halvdel af 1900-tallet. Kom en kælk og dens fører på afveje, havde Sophus Falck et større hjælpekorps af spejdere, der fik kælke og mennesker op at stå igen. Den tilskadekomne blev bragt til det lille hospital til påbegyndende behandling. Det lille hospital var et fint lille træhus, som Sophus Falck havde bygget, så man kunne hjælpe og forbinde de tilskadekomne. Hvis skaden var større havde man en sjov lille ambulance med kun tre hjul, en Ford motor, intet rat men en styrepind. Køretøjet var hverken en bil eller en motorcykel, men den var velegnet til kørslen gennem skoven til den ventende ambulance. Det lille hospital blev starten på Sophus Falcks redningstjeneste, som jo er landsdækkende i dag. I dag anvendes hytten af børneinstitutioner fra Købehavn som støttepunkt ved besøg i skoven.

28. Kobberdammene

Kobberdammene er tre idylliske skovsøer, der ligger i skoven i området ved foden af Højnæsbjerg (kælkebakken). Søerne er gamle tørvegrave, som leverede tørv til såvel Frederiksdal som til borgerne i København. Kobberdammene har højst sandsynligt fået navn efter farven af bøgetræernes blade, der om efteråret får søen til at spejle sig kobbergyldent. Men navnets forbindelse med kobber kan også stamme fra den kobbermølle, der i midten 1600-tallet blev anlagt ved Frederiksdal, og hvor der blev fremstillet en lang række produkter i kobber.

29. Danmarks Rostadion,Bagsværd Sø
 

Anvendelse af Bagsværd Sø til rostadion startede i 1930 og anlægget er i flere omgange blevet udvidet til den udformning, det har i dag. Danmarks Rostadion består af 6 robaner eller 9 baner til kano- og kajakroning samt tilskuerpladser og dommertårn. Banerne er 2.000 m. lange. Startområdet ligger i den østlige ende af søen ved Nybro og målområdet med tilskuerpladser og dommertårn ligger i den vestlige ende ved Aldershvile Skov. Anlægget bruges både til træning og til afvikling af lokale, nationale og internationale regattaer inden for roning, kano- og kajakroning. Anlægget er også rocenter for eliteudøvere under Team Danmark.




 

30. Bagsværd Sø og Bådfarten.

Bagsværd Sø ejes af Gladsaxe Kommune og den er efter Furesø den næststørste sø i Mølleåsystemet. Søen er 2.165 m på den længste strækning og den er op til 3.5 m dyb. I søen ligger en lille ø Gåseholmen. Udenfor fuglenes yngletid (1. april - 31. juli) er kortvarige ophold på Gåseholmen tilladt. På søen er sejlads med robåde, sejlbåde, kanoer og kajakker tilladt. Fiskeri med medegrej er tilladt hele året. På Bagsværd Sø er det muligt at sejle med Bådfarten, som har sejlet i fast rutefart på søen siden begyndelsen af 1890’erne. Bådfarten lægger til ved: Nybro Kro (Nybrovej 376), Sophienholm (Nybrovej 401), Bagsværdvej (ved Aldershvile Planteskole - Bagsværdvej 194), Aldershvile Slotspavillon (Slotsparken 30) og Regatta Pavillonen (Skovalleen 42).

31. Slotspavillonen

Aldershvile Slotspavillon, som ligger i Aldershvile Slotspark, blev opført i 1918 af grosserer Carl Olesen fra København. Han ønskede sig en sommerresidens med den bedste udsigt, som penge kunne købe. Det historiske interiørbillede er formentlig fra tiden, hvor ejendommen var sommerbolig for grossereren. Gladsaxe Kommune købte Slotspavillonen og parken efter Carl Olesens død. Slotspavillonen åbnede som restaurant i 1928. Aldershvile Slotspavillon er endvidere kendt fra Tv-serien Matador som ”Skovpavillonen”, hvor en række berømte scener blev optaget.

32. Aldershvile Slotspark

Aldershvile Slotspark på 12 ha blev anlagt i 1780 i engelsk landskabelig havestil. Slottet blev bygget 1782 af dronningens bygmester J.B. Guione. I 1900 blev slottet købt af Angelica Ewans, kaldet ”Grevinden af Bagsværd”. Slottet nedbrændte i 1909 og da ejendommen var underforsikret blev den ikke genopbygget. Grosserer Carl Olsen købte ruinen og en stor del af den omkringliggende jord i 1917. Han ville genopbygge slottet, men da mursten var en mangelvare efter 1. verdenskrig, byggede han i stedet en sommerbolig til sig selv, kendt som Aldershvile Slotspavillon. I 1927 blev parken og slottet købt af Gladsaxe Kommune og i 1973-76 blev ruinen delvis istandsat og fredet. I 1993 gennemgik slotsruinen med omgivelser en større renovering. I sommermånederne afholdes en række koncerter i parken, som året rundt er et yndet udflugtsmål.

33. Bagsværd Søpark

Bagsværd Søpark på ca. 5 ha ligger mellem Bagsværdvej og Bagsværd Sø. Parken opstod i forbindelse med anlæg af Bagsværdvej. En del af parkens gamle træer stammer fra villahaverne. Parken er fredet for at sikre den frie udsigt over Bagsværd Sø samt, at bevare og fremme ellebevoksningen i den vestlige del af parken.

 

 

34. Radiomarken

Radiomarken, som er på 26 ha, er et af kommunens største naturområder beliggende mellem Bagsværd Sø, Nybrogård, Bagsværd Møllevej og Bagsværdvej. I 1905 etablerede radiopioneren, ingeniør Valdemar Poulsen, sig i en primitiv træbarak i det sydøstlige hjørne af Radiomarken. Her startede forsøgene med ”de kontinuerlige elektriske radiobølger”. Heraf kommer områdets navn. I 1912 lejede han jord af Nybrogård og skabte derved begyndelsen til Lyngby Radio. Kommunen overtog dele af Radiomarken i 1978 og resten i 1983. I 1993 blev hele området fredet. Ved Tyrolerhuset, Nybrovej 315 findes boldspilareal og grillpladser med borde og bænke.

35. Nybrogård

Nybrogård var en af de oprindelige gårde i Bagsværd By. I forbindelse med landboreformen, antageligt i 1770, flyttede gården ud til overdrevet ved Bagsværd Sø, hvor den ligger nu. De oprindelige jordarealer til gården omfattede det nuværende Radiomarken, Nybropynten og Nybrogård kollegiet. Den eksisterende hovedbygning er opført i 1856 efter brand. Nybrogård blev omdannet til sygehjem i 1949 og i 1980 overtog Københavns Amt Nybrogård og videreførte den som plejehjem indtil 2007. I 2007 overgik Nybrogård til Gladsaxe Kommune og er nu et af kommunens mange botilbud.

36. Nybro Kro, Båd-og Kanoudlejning

Hovedhuset i Nybro Kro stammer fra midten af 1800-tallet. Stedet har så vidt vides altid fungeret som restauration med ejeren Johannes Petersen som stedets første restauratør. I 1962 overtog Gladsaxe Kommune Nybro Kro. Kroen var i kommunens varetægt frem til 1989, hvor den blev solgt fra. I 1999 blev en større ombygning af kroen påbegyndt og kroen modtog i 2000 en forskønnelsespris for arkitektonisk bevarelse. Lige ved kroen og ishuset ligger Nybro Båd- og Kanoudlejning, hvor der er mulighed for at leje kanoer, kajakker, både m.v. Båd- og Kanoudlejning har eksisteret siden 1927.

37. Nybro Åmose & Lyngby Sø

Nybro Åmose er en del af det markante øst-vest gående tunneldalssystem, der blev skabt under sidste istid og som er så karakteristisk for landskabet nord for København. Nybro Åmose er et naturområde med fugtig bund, vandfyldte grøfter og tæt bevokset med ellesump, hovedsageligt bestående af rødel og birk. Det fugtige område giver et rigt varieret plante- og fugleliv. Der er forbindelse til Lyngby Åmose og stien langs Lyngby Sø.

38. Kongshvileparken

Kongshvilebakken almene boliger er opført af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe i 1952-54. Bebyggelsen er placeret på en bakketop, der skråner mod nord ned mod Lyngby Sø. Den oprindelige del af bebyggelsen omfatter 35 dobbelthuse i 1½ etage, der ligger smukt landskabeligt placeret i terrænet. Husene ligger forskudt i forhold til hinanden langs små, slyngede og beplantede adgangsveje. De gule huse blev i 1999 erklæret for bevaringsværdige.

39. Bagsværd Stadion

Bagsværd Stadion, som er bygget i ”Frydensgave grusgrav”. Den første bygning til idrætsanlægget blev opført i 1959. Der er mulighed for at dyrke atletik, cykling, fodbold, tennis og vægtløftning. Der afholdes mange forskellige arrangementer på Bagsværd Stadion, for eksempel skolernes og institutionernes idrætsdage, atletikstævner, fodboldkampe samt idrætsdag for handicappede.

40. Skoleparken

Skoleparken er opført i 1953 - 55 af Arbejdernes boligselskab i Gladsaxe. I 1956 blev bebyggelsen anerkendt som eksempel på godt og smukt byggesæt af Gladsaxe Kommune. I 1998 blev Skoleparken erklæret bevaringsværdigt af Skov- og Naturstyrelsen. Bebyggelsen rummer ca. 270 boliger og er udformet som en åben parkbebyggelse med lavt byggeri i 1, 1½ og 2 etager. Husene har facader i hvidmalet gasbeton, flade tage og sortmalet træværk og er smukt og varieret udformet med inspiration fra funktionalismen. Ud over boliger rummer den trafikalt fredelige bebyggelse en række fællesanlæg.

41. Stengård Skole

Stengård skole blev opført 1949-52. Da skolen blev projekteret af Vilhelm Lauritzen i 1942, var det ikke til, at få udenlandske materialer eller jern. Derfor blev skolen opført i én etage i røde mursten med trækonstruktioner. En af fordelene ved denne konstruktion var, at alle eleverne kunne få udgang til haven, som gav mulighed for friluftsklasserum under egnede vejrforhold. Planerne for Stengård Skole var med til, at inspirere mange andre skolebyggerier i de kommende år.

42. Stengård Kirke

Stengård kirke og sogn har sit navn efter den nærliggende ejendom ”Stengården” som i dag er privatskole ”Den Lille Skole”. Kirken blev indviet i 1962 og er tegnet af arkitekterne Rolf Graae og Wilhelm Wohlert. Den markerer sig i kvarteret som et gedigent og kvalitetspræget bygningsværk og er af samme årsag blevet præmieret af Gladsaxe kommune.

43. Bagsværd Fort,Folkepark

I årene 1886-94 iværksatte J.B.S. Estrup etableringen af Københavns landbefæstning. Det nye system af volde, batterier og forter skulle erstatte den gamle vold omkring København. Bagsværd Fort indgår i den del af landbefæstningen, som hedder Nordfronten og er indtegnet i det oprindelige landskab. Bagsværd Fort blev påbegyndt i 1892 og stod færdig i august 1893 og planen var, at det skulle hindre fjendtlig indtrængen mellem Gladsaxe Fort og Lyngby Fort. Fortet var i brug indtil 1920. Det Danske Filminstitut har i perioden 1975 - 2007 anvendt fortet til opbevaring af gamle nitratfilm. I dag er fortet godt gemt mellem træer og buske i Bagsværd Folkepark. Skulpturen i parken er udført af kunstneren Villu Jaanisoo fra Gladsaxe Kommunens venskabsby Pirkkala i Finland i forbindelse med kulturbyåret 1996.

44. Børnehaven Børnehuset

Plankeværket er udsmykket af kunstneren György Györgydeák fra Gladsaxe Kommunes venskabsby Veszprém i Ungarn. Dette skete i forbindelse med Kulturbyåret i 1996.

   

HOME

TIL TOP